Den kirkelige organisation DanskOase henvendte sig til Silkjær i efteråret med henblik på at få skabt et nyt logo og en ny, stærk identitet. Den første del af resultatet af dette samarbejde er nu blevet en realitet, eftersom DanskOase netop har lanceret deres nye logo og hjemmeside.
Logoet symboliserer noget organisk, stærkt, levende og nyt, der spirer frem og er visualiseret ved en græstot i en frisk, grøn farve. De forskellige afdelinger under DanskOase har fået deres egne versioneringer af græstotten og egne farver, som hver især passer til de målgrupper, de henvender sig til.
Hjemmesiden er endnu i sin første fase, hvor kun hovedsiden er blevet ført over i det nye design. Siden er baseret på Typo3, og det er Silkjærs samarbejdspartner Typofree, der har stået for implementeringen. De forskellige afdelinger kommer til i fase to, som udføres i løbet af foråret. Det er også i fase 2 bl.a. brevlinjen vil blive udarbejdet.
Det er planen at den nye identitet og grafiske linje skal være overført til alle elementer inden SommerOase 2009, som afholdes i uge 29.